TRÆER MED HISTORIE
De store træer er ofte over hundrede år, og de kan fældes med en motorsav på ca. 15 min.
Når man køber et hus med store gamle træer, så bør man nøje overveje om det er det rette hus, hvis man ikke bryder sig om træer. Prøv at indrette haven efter de eksisterende træer – frem for at fælde dem.
Mange gamle træer har en spændende historie. Det gælder f.eks. Christian X´s eg i Bæk ved Vonsbæk.
Egen blev plantet af Kong Christian X i forbindelse med kongebesøg i Sønderjylland lige efter genforeningen. Egen står ved det gamle forsamlingshus.
Da forsamlingshuset blev nedlagt blev genforeningsstenen flyttet til Vonsbæk kirke. I den forbindelse blev der plantet en stor frøplante fra Christian X´s eg.
Da kronprins Frederik var på besøg med kongeskibet i sommeren 2008 fik han overrakt en lille frøplante fra sin oldefars eg. Den er nu plantet ved Fredensborg slot.
Se i undermenuen til venstre og læs om flere træer med historie.
